Som koordinator og bestyrelsesmedlem har man jævnligt brug for at drøfte ting med andre. Som oftest er det helt basale ting, der har med administrationen eller behandlingen af ansøgninger at gøre. Og sådanne emner egner sig ikke altid til at blive drøftet i større forsamlinger, men vil istedet blive behandlet bedre i små grupper, hvor der er mulighed for at gå i dybden med tingene.

Mange koordinatorer har allerede fundet sammen i mindre fællesskaber med nabo-LAG’erne, hvor man mødes jævnligt for at udveksle erfaringer og koordinere eventuelle samarbejdsprojekter. Vi er dog også opmærksomme på, at flere LAG’er, enten ikke er nået dertil endnu, hvor de mener, at de kan bidrage med noget konstruktivt i en sådan gruppe, eller blot ikke lige har fundet den gruppe, hvor de føler sig hjemme. Hos LAG Service mener vi, at alle, uanset hvor man befinder sig i LAG cyklusen, har gavn af at mødes med andre, og derfor vil vi fremadrettet arrangere lokale ERFA møder tilrettelagt efter de behov, der måtte være de enkelte steder. 

Desuden er det vores opfattelse her hos LAG Service, at LAG-bestyrelsesmedlemmerne ofte bliver glemt, når der rundt omkring i landet inviteres til ERFA-møder, seminarer, inspirationsdage osv. Dette vil vi gerne rode bod på, ved jævnligt at invitere bestyrelsesmedlemmer til inspirationsmøder, hvor det bliver muligt at hilse på og udveksle erfaringer med andre bestyrelsesmedlemmer fra de andre LAG’er i ens nære omkreds. Disse møder vil således blive afholdt rundt omkring i de forskellige landsdele, så det lokale islæt bibeholdes, og gerne med de deltagende LAG’er som medarrangører.      

Sidder du allerede nu inde med en god ide til et arrangement, som du ønsker afholdt i dit LAG område, men mangler hjælp til planlægningen og gennemførelsen, er du altid velkommen til at kontakte LAG Service for at få en uformel snak om mulighederne for at gennemføre arrangementet i samarbejde med os. Kontaktoplysninger og priser findes her