Møde for LAG’er i mellemkommuner

I forbindelse med mellemkommunernes udfordringer med at kunne støtte erhvervsprojekter har en række LAG’er i mellemkommuner taget initiativ til at arrangere et lille møde for repræsentanter for denne gruppe af LAG’er. Tanken med mødet er, at der bliver mulighed for at stikke hovederne sammen, erfaringsudveksle lidt og eventuelt planlægge fælles initiativer, der på sigt kan lette mulighederne for at støtte projekter inden for begge bekendtgørelserne.Det er aftalt med Netværkscenteret, at de stiller et mødelokale til rådighed tirsdag den 7. Oktober kl. 9.00 til 10.30, altså umiddelbart inden netværksmødet på Scandic, hvor der serveres kaffe fra kl. 10.00 med programstart kl. 10.30. Mødet foregår hos FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 Kbh.V i mødesal 4 (stuen – gæstekort hentes i receptionen).
Mødet er lagt i forbindelse med mødet den 7. af praktiske, tidsmæssige og økonomiske årsager, og initiativtagerne håber, at der kan komme repræsentanter fra så mange mellemkommune LAG som muligt.
Det er koordinator Trine Testmann (koordinator for Landudvikling Slagelse og LAG Næstved), der er tovholder i forbindelse med afholdelsen af mødet, og ønsker man at tilmelde sig mødet, kan man kontakte Trine på 29 25 83 89 eller ttatlanddistrikternedotdk  ttatlanddistrikternedotdk   . Der vil blive udformet en dagsorden til mødet, og har man inputs til denne, hører Trine ligeledes gerne fra jer.

0 Kommentar til “Møde for LAG’er i mellemkommuner”


  • Ingen kommentarer

Skriv en kommentar